DNA-chips - et led i kampen mod kræft?

Tænk at kunne analysere udtrykkene af flere tusinde gener på én og samme tid? Det kan nu lade sig gøre grundet den nyeste teknologi inden for forskningen af gener. Teknikken der muliggøre dette er DNA-chips. Disse "chips" består af en lille specialdesignet glasplade, hvori der er lavet en masse mikroskopiske huller/områder, som alle er forbundet med en DNA-sekvens, som er helt genspecifik på grund af at DNA-stykkerne kan være op til 1000 baser lange. På de celler hvor man vil undersøge genudtrykket, så gør man det, at man isolerer alle mRNA-molekylerne, og ud fra disse molekyler laves så cDNA-molekyler, som alle mærkes med en farve som er flourescerende. Blandingen af cDNA hybriliseres så til "chippen", og de enkelte huller/områder i glaspladen detekteres med en laser. Dette gør at de flourescerede molekyler aflæses, hvorefter informationerne sendes til en computer. På computeren kan man så danne et billede af genudtryket og så eventuelt sammenligne det med andre genudtryk. Funktionen af disse DNA-chips er, at man ret enkelt kan undersøge hvad der sker med en given celles genudtryk, når den påvirkes på den ene eller anden måde. Denne påvirkning kan f.eks. komme fra hormoner, giftstoffer, temperatur osv., og man kan så undersøge om visse gener "tændes" eller "slukkes" ved disse påvirkninger. Inden for specielt behandlingen af kræft har DNA-chipsen vist sig meget effektiv og brugbar, i det man har kunnet undersøge hvordan der skrues "op og ned" for forskellige gener. Dette har medført at man i langt højere grad end tidligere, har kunnet klassificere forskellige undertyper af B-celle kræftformerne. Samtidig kan man med DNA-chippen tilpasse forskellige behandlinger af sygdomme bedre til den enkelte patient, samt gjort at man har kunnet afprøve andre behandlingsstrategier - netop fordi man kan undersøge flere tusind gener på én gang og hvorledes generne udtrykkes og reagerer overfor forskellige påvirkninger.