Eksempler på gensplejsning

Gensplejsning af planter:
I dag bliver flere og flere planter gensplejset, primært dem som bruges til fødevarer. Gensplejsningen skal ofte forudsætte at planten dyrkes bedre under svære forhold, holde længere efter høstning eller blive en bedre fødevare at spise, ved f.eks. at blive mere vitaminrig.
Et kendt eksempel på gensplejsning er rapsplanten der tåler ukrudtsmiddel. Genet stammer fra et bakterie der er i stand til at danne enzymer, da sætter ukrudtsmidlets virkning ud. Dette er gavnligt for landmanden, når han sprøjter mod ukrudt på marken, overlever flere af rapsplanten og derved øges hans produktion. Ulempen ved at gensplejse rapsplanten og planter generelt, er at planterne kan videregive generne til andre planter, hvorved det vil blive en ulempe for landmanden. I rapsplantens tilfælde, har man fundet eksempler på at planten har videregivet generne til ukrudtsplanten agerkålen, som derved også er blevet resistent overfor ukrudtsmidlet.

Hormoner:

Det klassiske eksempel på gensplejsningens anvendelse til gavn for menneskeheden er insulin-produktion.
Visse sygdomme skyldes en mangelfuld eller helt bortfaldet evne til at producere forskellige hormoner. Bl.a. sukkersyge og visse former for dværgvækst. Personer der lider af disse lidelser kan, hvis de får de rette hormoner, henholdsvis insulin og væksthormon, blive i stand til at leve en ganske normalt liv.
For insulins vedkommende skaffede man det tidligere ved at oprense det fra oksebugspytkirtler. Denne metode var meget omkostningsrig, udbyttet var lavt og ofte fremkaldte det allergiske reaktioner. I 1982 lykedes det så at producere humaninsulin ved at udskifte en enkelt aminosyre i oprenset svineinsulin. Det stoppede de allergiske reaktioner, men produktionen var stadig forholdsvis dyr og udbyttet var stadig lavt.
I 1987 lykkedes det dog Novo Nordisk, at fremstille humaninsulin i gensplejsede gærceller. Det betød at man nu er i stand til at producere enorme mængder insulin til en væsentlig billigere pris end før i tiden.

Genterapi:

Denne teknik er endnu ikke så udviklet at den kan bruges i praksis. Men princippet går ud på, at man benytter en retrovirus der er genmodificeret så den ikke er skadelig og heller ikke kan formere sig. Man splejser så det ønskede gen ind i virus-genomet og inficerer en kultur af celler fra et menneske, det kunne fx være celler fra blod eller knoglemarv. Da viruset ikke kan formere sig, bliver det indsplejsede gen en del af cellens DNA og når cellen deler sig vil de to søsterceller begge have genet i deres DNA. Herefter sætter man de modificere celler ind i mennesket og det ønskede gen-produkt vil blive udtrykt.
En af de første sygdommen man regner med at kunne behandle med genterapi er alvorlig immunsvækkelse. I fravær af enzymet ADA mister mange immunceller deres funktion, hvilket kan føre til at patienten bliver meget sårbar overfor infektioner. Hvis genet for ADA splejses ind i en knoglemarv-kultur som derefter sættes tilbage i mennesket, vil disse celler nu producere ADA.